onsdag den 29. oktober 2014

Deltager i Retrocosplayshowet til KōyōCon for første gang

Optaktsinterview nr. 2 er med Samuel, som i cosplaymiljøet går under Shinji eller dKace. Samuel er 21 år. Han tager turen til KōyōCon i Randers fra Viborg i bil. 


Hvor længe har du cosplayet? 
Uofficielt har jeg været cosplayer i 6 år. Jeg startede som mange andre med at have set en video (CMV) på youtube - forever otaku haha - hvorefter jeg spurgte ind til deres udklædning, og hvorfor de lignede vores elskede figure, vi så i TV. Der var noget i hele det koncept, der tiltalte mig. Så sammen med en ven fik vi købt os nogle cosplays og tog så til hanabi, Genki og J-popcon. Det var som om, vi hurtigt fik et sted, vi følte, vi hørte til, og ja så har jeg siden da "hængt på vognen" og vil opleve så mange conventions som muligt. Cosplaymiljøet er som en familie for mig~ ^_^

Med "hanabi" mener du så Sakura festival på Langelinje?
Ja, Sakura festivallen; en japansk inspireret forårsfestival - so lovely~

Skal du optræde med nogen eller alene?
I år er det en duo. I et samarbejde mellem dKace-cosplays (mig) og Baka1-cosplay (hende), har vi fået udarbejdet et act, som for os allerede betyder meget. Vi krydser fingre for, det bliver godt, og at alle jer derude vil kunne lide det, ligesom vi gjorde, da vi fik ideen. ~

Hvad fik dig til at tilmelde dig til Retrocosplayshowet? 
I bund og grund var det en veninde, jeg var begyndt randomly at skrive med, der fortalte om KōyōCon og showet. Hun ville gerne optræde, men hun var ikke sikker, hvis det var alene. Jeg fortalte, jeg gerne joinede, og det var da det mindste, jeg kunne gøre. Et ledte til det andet, og nu er vi her; i gang med at øve op til connen og klippe musik ^_^ haha

Ved du, hvorfor din veninde valgte at optræde lige præcis i Retrocosplayshowet til KōyōCon?
Ja, Baka1 er i følge mig en, der er født til at stå på scenen foran andre. Hun nyder at give publikum en god oplevelse og ser det som en udfordring og som god øvelse til at afprøve nye teknikker til, hvordan man kan forbedre sig selv. Jeg syntes personligt også, at man kan mærke hendes passion, når man ser på eller står der ved siden af hende.

Så det var bare muligheden for at optræde, der lokkede og ikke så meget, at det er et "retro" cosplayshow?
Hmm, jo selvfølgelig betyder retro noget - så som at man ikke skal ha syet det hele selv, og man kan være lidt mere tilbagelænet. Plus det giver en anden form for sus i maven. F.eks. står du til de større conner på en stor scene og kan ikke se, hvem der kigger på dig, imens du til conner som (bl.a.) Koyo og KAF træf ser publikum, mens du står på scenen - ​og det betyder en del. Dog er vi triste over, at retro kun indebærer håndholdte mikrofoner og ikke headsets.

Har du optrådt i et cosplay show før? 
Jeg har før optrådt til J-popcon 2011. Det var første gang, jeg stod på en scene i cosplay. owo Det var noget overvældende, og actet gik "mildt" galt. Siden hen optrådte jeg til følgende:
  • SVScon 2012 Freestyle, som Prince of Tennis. 
  • KAF træf sommer 2012 impro., som Shiki fra Vampire Knight night class sammen med en gruppe venner, som alle var night class students og så en som Sasuke ~ det var derp men også meget underholdende og sjovt. 
  • Genki 2012 hvor jeg sammen med nogle venner optrådte med Prince of Tennis rikaidai style~ 
  • SVScon 2013 hvor jeg som stand-in var med til at performe en "koncert" som Your Favorit Martian. 
  • Genki 2014 craftmanship

Hvordan vil du mene, at Retrocosplayet adskiller sig fra andre cosplayshows (til danske conner)? 
Nu har jeg desværre ikke haft lejligheden til at deltage i KōyōCon før, men ud fra hvad jeg kan læse mig til på hjemmesiden, og hvad jeg har hørt fra venner, der har deltaget, ligger Retrocosplayshowet mere vægt på, hvordan du udfører din karakter og ikke hvilke materialer, du har brugt til at skabe cosplayet med. Ikke at jeg siger vores andre danske cons herhjemme ikke ser på andet, men der lægges vægt på både indhold, kostumet, og ens performance ud fra drejebogen, mens det virker som om KōyōCon er den mere chill version. Man kan måske kalde det "et godt sted at starte"?

Hvilken del af cosplay går du selv mest op i?
Hmm. Jeg er født perfektionist. Så det svært at vælge. Jeg syntes, det vigtigste er at have det sjovt, og at alle kan tale med. Samtidig med det, går jeg dog meget op i, at jeg skal ligne en karakter så meget som muligt. Make-up (selvom jeg hader det) er en vigtig del af de bestemte udseender, ligesom tøjet og dets pasform.

Hvem skal du cosplaye? 
Hele weekenden er jeg i en duo med min veninde Sasha, som går under navnet Baka1. 
Fredag cosplayer vi Kuroko no Basket: Kise og Aomine. 
Lørdag cosplayer vi Love Stage: Izumi og Ryoma. 
Søndag cosplayer vi Free: Haruka Nanase og Matsuoka Rin. 
Cosplayshowet er et act inspireret af den nyudkommet LOVE STAGE, hvor jeg får æren at optræde som Ichijou Ryoma.

Hvorfor har I valgt at bruge karakterer fra Love Stage til cosplayshowet?
Hmm, vi valgte Love Stage, da vi syntes, det er en rigtig sød serie, og det gav os en udfordring. Vi syntes, den ville være sjov at arbejde med, og vi havde mange gode ideer med den i tankerne. Vi kunne ”gøre mere” og lege med humor-genren. Plus at det vi har i tankerne, er noget folk ikke har set endnu.

Hvordan har kommunikationen med KōyōCon været i forbindelse med at få styr på jeres ting til cosplayshowet?
Vores kommunikation med KōyōCon har været rigtig god. Vi har fået hurtig respons, hvis vi har haft spørgsmål angående showet, så det er vi meget tilfredse med.

Hvad ser du mest frem til ved KōyōCon?
Uha~ den er svær ^_^ Jeg ser frem til en del faktisk! ~  Jeg ser frem til at cosplaye med Baka1, da det vil være første gang, vi har planlagt det. Jeg ser frem til at vise vores cosplay frem for folk, til at stå på KōyōCons scene, og forhåbentlig lære nye mennesker at kende.

Udover cosplayshowet er der så nogle events, du planlægger at se eller deltage i? 
Det ved jeg næsten aldrig på forhånd. Jeg håber på at kunne deltage i Photoshoot, Prop panel, Kōyō by night, In character speed dating, Suikawari, Anime Dating Game - uuh der er meget godt. Alt kommer an på, hvordan dagen forløber selvfølgelig, og om det passer ind med egne photoshoots. Jeg synes dog, programmet ser spændende ud, og jeg vil da håbe, jeg når de fleste events. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar