torsdag den 3. februar 2011

Jeg har fundet Henrik!

Jeg har flere gange tænkt, at jeg gerne ville finde Henrik fra Animeonly.TV og fortælle, hvor stor en betydning og indflydelse Animeonlys eksistens har haft på det danske animemiljø. Men ærlig talt havde jeg faktisk ikke rigtig regnet med, at jeg ville kunne komme i kontakt med ham.

Så nu hvor jeg er kommet det, virker det helt uvirkeligt. Jeg vidste slet ikke hvad og hvor meget jeg skulle skrive. Jeg begyndte på mailen fra flere vinkler og flyttede mine tekststykker rundt. Jeg ville ikke skrive en for lang mail, men heller ikke for kort. Eftersom jeg ikke vidste, hvor meget han har fuldt med, vidste jeg ikke, hvor meget jeg skulle fortælle om miljøets udvikling. Jeg skrev lidt om, hvordan animemiljøet har udviklet sig siden 2006, og hvad det har betydet for mig personligt. Min mail kom omkring de essentielle emner, men jeg føler ikke, at den giver 100 % udtryk for, hvad jeg egentlig ville sige, selvom jeg læste den igennem flere gange og rettede i den.

Det er ca. 20 timer siden jeg sendte mailen af sted - i hvert fald ifølge gmail. Jeg har endnu ikke modtaget noget svar. Jeg ved heller ikke, om jeg får det. Og jeg har slet ingen anelse om, hvad et evt. svar ville indeholde. Det hele er altså stadig lidt uvirkeligt for mig, hvilket måske lyder lidt sjovt for jer læsere, men det er nu engang sådan jeg har det.^^ Det danske animemiljø har fyldt utrolig meget i mit liv de sidste 4,5 år, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan mit liv ville have været i dag ellers - jeg har slet ikke LYST til at forestille mig det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar